Efter at franske rekognosceringsfly lørdag aften overfløj Benghazi er de første skud faldet mod Libyens militær.
Franske jagerfly har skudt mod et libysk militærkøretøj.
Det bekræfter det franske forsvarsministerium ifølge CNN.
22 af verdens ledere besluttede lørdag at håndhæve FN's resolution om en flyveforbudszone i Libyen.
Siden da har USAs udenrigsminister Hillary Clinton i utvetydige vendinger signaleret, at koalitionens magtanvendelse bliver hård, hvis ikke Moammar Gaddafi indfører øjeblikkelig våbenhvile.
"Vi står bag folket i Libyen, og vi lade noget efter i vores indsats for at beskytte dem," lød det fra Hillary Clinton.
Hun tilføjer, at Libyens regering har "mistet al legitimitet".
De franske fly, der som de eneste gik på vingerne umiddelbart efter mødet i Paris, skal forhindre libyske fly i at angribe oprørsbyen Benghazi.
Det sagde Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy på et pressemøde.
Her fortalte han, at flyene også var klar til at angribe kampvogne.