Knap har den franske præsident, Emmanuel Macron, vundet fem år mere på posten, før en række franske venstrefløjspartier forsøger at spænde ben for ham ved parlamentsvalget til juni.
Her er venstrefløjens plan, at de får pladser nok i parlamentet til selv at få posten som premierminister, hvilket ifølge analytikere vil svække Macrons mulighed for at gennemføre sin politik markant.
Fredag mødtes Socialist-partiet, Kommunist-partiet og De Grønne i Frankrig med Jean-Luc Mélenchon og hans parti, La France Insoumise, der måske bedst oversættes til Ukuelige Frankrig på dansk.
Mødet endte uden sammenbrud. Men også uden en aftale om en alliance.
Mélenchon forsøger at skabe en koalition bag sig, der skal gøre ham til premierminister.
Jean-Luc Mélenchon var venstrefløjens bedste bud på en præsident ved det netop overståede præsidentvalg. Her fik han 22 procent af stemmerne. Dermed var han 1,2 procentpoint fra at gå videre til anden valgrunde mod Emmanuel Macron.
I stedet blev det højrefløjens kandidat, Marine Le Pen, der gik videre.
I fransk politik falder parlamentsvalg altid kort tid efter et præsidentvalg. Her er der tradition for, at præsidenten får et parlamentet, der vil det samme politisk som præsidenten selv.
Men hvor der normalt er to store blokke i fransk politik, er der for tiden tre. Og alle tre har sat alle sejl ind på at få de afgørende mandater og dermed en plads i regeringen.
På højrefløjen har det vist sig svært at samle sig om en kandidat. Eksempelvis har Marine Le Pen afvist en fælles alliance med Éric Zemmour, der fik syv procent af stemmerne ved præsidentvalget.
Ifølge nyhedsbureauerne går det også trægt med venstrefløjens forsøg på at opnå enighed.
- Vi ønsker at nå en aftale, siger Socialist-partiets leder, Olivier Faure fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Men det kræver en oprigtig fælles logik.
Et af stridspunkterne er ifølge Reuters blandt andet Mélenchons modstand mod Nato-alliancen og EU.
I første omgang har Mélenchons parti fremlagt 12 kerneprincipper, som partierne skal samarbejde om.
De omhandler blandt andet en højere mindsteløn, en sænkelse af pensionsalderen til 60 og tilbagerulning af reformer af arbejdsmarkedet.
I Frankrig har man et valgsystem med to runder. Det vil sige, at i hver kreds skal vælgerne først vælge mellem alle partiernes kandidater.
Hvis ingen opnår halvdelen af stemmerne, skal vælgerne stemme igen ugen efter. Her reduceres kandidatfeltet oftest til de to kandidater, der fik flest stemmer i første runde.
Med tre store blokke i fransk politik kan det betyde, at den fløj, der kan dele valgkredsene op mellem sig og koncentrere stemmerne på færre partier, har en bedre chance.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP