Han er ingen dogmebror, men alligevel kan den danske instruktør Michael Christoffersen glæde sig over international anerkendelse. Han har netop vundet en Golden Link Award for sin film ”Milosevic – præsident under anklage”.
Filmen følger nøglepersonerne under retssagen mod den serbiske præsident Milosevic fra sagen blev indledt ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. Sagen sluttede, da Milosevic døde i sin fængelscelle i 2006.
Golden Link prisen bliver uddelt i Marseilles i Frankrig af tv-sammenslutningen European Brodcasting Union og den bliver givet for den bedste co-produktion i Europa.