Frankrigs kulturminister Frederic Mitterand er kommet under stærkt pres, efter at han i en bog har afsløret, at han har betalt for unge drenge i Thailand.
Bogen blev skrevet for fire år siden, inden han blev minister, men er kommet op til overfladen igen på grund af Mitterands lidenskabelige støtte til den børnesex-anklagede filminstruktør Roman Polanski.
Frederic Mitterrand, nevø af den tidligere præsident François Mitterrand, beskriver i bogen 'The Bad Life' sin tiltrækning til unge mandlige prostituerede.
"Jeg fik for vane at betale for drenge...... den overflod af meget attraktivt, og umiddelbart tilgængelige unge drenge satte mig i en tilstand af begær," skriver han blandt andet.
62-årige Mitterrand nægter at være pædofil og siger, at ordet "drenge" blev brugt løst.
Men hans stærke forsvar af Polanski har bragt bogen tilbage i offentlighedens søgelys. Filminstruktøren risikerer udvisning til USA for at have haft sex med en 13-årig i 1977.
Socialistpartiets talsmand Benoit Hamon finder det chokerende, at kulturministeren har indrømmet sexturisme samtidig med, at han støtter en filminstruktør anklaget for at have voldtaget et barn.
Formanden for det højreorienterede parti, National Front, Marine Le Pen, opfordrer ministeren til at træde tilbage og siger, at bogen har sat "en uudslettelig plet på regeringen".