På tirsdag beslutter personalet i Charles de Gaulle-lufthavnen, om de vil nedlægge arbejdet i protest mod det, de mener er diskrimination af muslimer blandt personalet. 72 medarbejdere ? langt de fleste med muslimsk baggrund ? er blevet frataget deres adgangstilladelser til lufthavnens sikkerhedsområder. Nogle mistænkes for at have forbindelser til terrorister, andre har ifølge lufthavnspolitiet taget mistænkeligt mange rejser til Pakistan og Afghanistan over det seneste stykke tid.
Flere af medarbejderne har efterfølgende lagt sag an mod lufthavnen for diskrimination.
»Anklagerne er totalt vage. De har intet at gå efter. Det er en skandale,« siger Daniel Saadat, der er advokat for nogle af de mistænkte medarbejdere, til BBC.