Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fastslår under et besøg i Kina, at kineserne og europæerne bør arbejde sammen om kinesernes nye moderne silkevej.
Den er et gigantisk projekt med nye handelsruter fra det østlige Asien til Europa og Afrika.
- Den nye silkevej kan aldrig blive en ensrettet rute. Den gamle silkevej var aldrig kun kinesisk, siger den franske præsident.
Han talte mandag til erhvervsfolk, akademikere og studerende i byen Xian, som er et østligt udgangspunkt for den historiske rute.
Kina lancerede i 2013 projektet, som er et led i Kinas bestræbelser på at spille en dominerende rolle i globaliseringen.
Det omfattende initiativ er ikke kun et landbælte omkring den gamle silkevej gennem Centralasien, Mellemøsten og Europa.
Forbindelser til havne i Afrika og i Det Indiske Ocean udbygges samtidig. Kina håber ikke mindst, at projektet vil skabe nye eksportmarkeder i europæiske lande.
Dermed forstærkes en udvikling, som har fået Kina til at udvikle sig fra et fattigt indadvendt landbrugsland til et globalt produktionscenter.
Som en gestus over for Kinas præsident, Xi Jinping, valgte Macron at indlede sit statsbesøg i byen Xian, hvor den berømte handelsrute begynder.
Projektet har i EU både skabt interesse og bekymring, da nogle opfatter det som kinesisk ekspansionisme.
Prisen for projektet er i Kina blev opgjort til at omkring en billion dollar (omkring 6200 milliarder kroner).
Den oprindelige silkevej bestod af en række sammenkoblede veje gennem Centralasien og Sydasien, der blev benyttet tilbage fra oldtiden.
Ruten strakte sig over i alt 8000 kilometer og blev først og fremmest brugt til at fragte handelsvarer mellem Kina og Middelhavsområdet.
Den fik et første opsving omkring år 200, hvor romerske kejsere ofte modtog silkegaver fra kinesiske herskere.
/ritzau/Reuters