Ritzau
Opdateret kl. 11:10
Anklagemyndigheden i Frankrig har tiltalt ti højreradikale for at planlægge angreb på muslimer.
De ti personer, heraf ni mænd og en kvinde, blev anholdt tidligere på ugen i politiaktioner flere steder i Frankrig - heriblandt på Korsika.
De mistænkte havde en "vag plan om at begå en voldelig gerning mod muslimer", sagde en kilde tæt på sagen forleden, da anholdelserne var sket.
En anden kilde tæt på sagen fortalte, at de ti søgte at ramme "mål med forbindelser til radikal islam".
De tiltalte er mellem 32 år og 69 år, og de blev stillet for en dommer onsdag aften. Her blev de tiltalt for et "terroristisk komplot".
Flere af dem blev desuden tiltalt for brud på våbenloven og for at være i besiddelse af eller for fremstilling af eksplosiver.
I forbindelse med ransagninger har politiet blandt andet fundet geværer, granater og håndvåben.
Fransk politi mener, at de ti er del af gruppen Action des Forces Operationnelles, som kalder franskmænd til kamp mod muslimer, der omtales som "den indre fjende".
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.