Kroatien fulgte godt med Danmarks overmænd Frankrig i VM-finalen i håndbold - indtil et kvarter før tid.
Her udlignede kroaternes Ivan Cupic til 18-18. Men så lykkedes det ikke for dem at score i 10 minutter, mens Michael Guigou, Nikola Karabatic og Daniel Narcisse gav franskmændene et forspring.
Kroaternes kom ikke nærmere en sejr og tabte finalen i Split med 24-19.
Den franske landstræner Claude Onesta gjorde efter kampen status over slutrunden:
"Vi dominerede denne slutrunde, endda også denne kamp. Det var os, der kontrollerede spillet. Der er ingen hemmelighed, det er spillernes talent og holdånden," sagde han.
Polen tog bronzemedaljen med en sejr på 31-23 over Danmark.