For halvandet år siden blev han fyret fra Barcelona, og nu er det samme sket i Galatasaray. Hollænderen Frank Rijkaard er ikke længere træner for den tyrkiske klub, der ligger i den tyrkiske Süper Lig.
Frank Rijkaard blev ansat sidste år i juni måned, men er nu altså fortid i Tyrkiet. Kontrakten er ophævet efter gensidig forståelse, meddeler klubben.
Galatasaray ligger på en niendeplads i den tyrkiske liga og har efter otte runder kun fået 12 point, hvilket formentlig er årsagen til fyresedlen til den tidligere hollandske landsholdspiller.
Frank Rijkaard nåede at spille 73 landskampe for Holland, inden han lagde fodboldstøvlerne på hylden for at blive træner. Han har på klubplan blandt andet spillet for Ajax Amsterdam, Real Zaragoza og AC Milan.
Rijkaard har tidligere været træner for Holland, Sparta Rotterdam og altså FC Barcelona, som han røg ud fra sidste år.