Under opgøret om posten som formand i Socialdemokraterne i 2005 kom den tidligere formandskandidat og nuværende overborgmester i København, Frank Jensen, med en udmelding, han nu fortryder.
Det skriver magasinet Lederne på torsdag den 13. marts.
Frank Jensen meldte dengang ud, at han ville forlade politik, hvis han tabte til Helle Thorning-Schmidt.
Den udmelding kalder Frank Jensen nu sin "værste ledelsesbeslutning".
"Det blev opfattet som om, jeg ville gå, hvis jeg ikke fik min vilje, og det virkede på nogen barnligt. Jeg mente faktisk, at hvis jeg tabte, så ville jeg ved at trække mig fra politik sørge for, at Helle Thorning-Schmidt fik det fulde ledelsesansvar uden en Frank Jensen-fløj at bekymre sig om," siger Frank Jensen til magasinet Lederne.
Læs historien hos magasinet Lederne