Danmark har ikke kunnet udtage seks mand til landevejsløbet siden 2004.
Udover altid humørfyldte Frank Høj skal Matti Breschel, Chris Anker Sørensen, Lars Bak og Anders Lund og Jakob Fuglsang køre det 260 km lange landevejsløb søndag den 28. september.
"Jeg glæder mig til, at vi med seks ryttere kan køre vores egen taktik. Vi har flere kort at spille på, og jeg håber på, at vi er mere end en rytter tilbage, når den første store udskilning er sket."
"Vores ambition er at være med, når der bliver kørt om medaljerne," siger den danske landstræner Lars Bonde.
Til enkeltstarten stiller Danmark med den danske mester Lars Bak og Michael Blaudzun.
/Newspaq/