Han lever af at være morsom i tv-serier, men det er åbenbart ikke så sjovt at leve sammen med Kelsey "Frasier" Grammer.
Latteren er nok forstummet for skuespilleren, efter at hans tredje kone også er skredet. Det skriver New Tork Post.
Konen, den tidligere Playboy-model Camille Donatacci, har indgivet skilsmissebegæring fra tv-stjernen. De to nåede at være gift i 13 år, før den blonde brystbombe altså fik nok. Hun angiver "uløselige stridigheder" som årsag til bruddet.
Men nedturen stopper ikke der for den 55-årige forladte ægtemand, der fik sit gennembrud som skuespiller i 80'er-serien Sams Bar og gennem det meste af karrieren har kæmpet med misbrug af alkohol og kokain.
Donatacci vil nemlig have forældremyndigheden over parrets to børn, den 8-årige pige Mason og drengen Jude på 5 år.
Der har ellers ikke været så meget blæst omkring den ellers skandaleramte skuespiller på det seneste. Efter at have fået flere domme, bøder og samfundstjeneste som straf for besiddelse af narko og spritkørsel, lod det ellers til, at Frasier-stjernen havde fået styr på sit liv.
Men der var åbenbart ikke ro på de indre linjer i ægteskabet.