Cykelrytteren Fränk Schlecks b-prøve er også positiv, skriver rytteren selv i en pressemeddelelse.
Den luxembourgske rytter blev den 14. juli testet positiv for brugen af stoffet xipamid, og nu viser det sig, at b-prøven også er positiv.
- Resultatet fra b-prøven var også positiv, men for mig er intet ændret: Jeg ved bare, at jeg ikke har gjort noget forkert, skriver Fränk Schleck ifølge Reuters.
Han blev efter offentliggørelsen af a-prøven taget ud af Tour de France af sit hold Radioshack-Nissan.