Amalie Dollerup skifter Vesterhavets badehotel ud med de skrå brædder, når hun næste år bliver en del af Sønderborg Revyen.
Holdet bag næste års løjer blev præsenteret torsdag, og Dollerup får selskab på scenen af en skuespiller, hun kender rigtig godt: Nemlig Andreas Jebro. De to blev gift i 2017 og deler adresse i København.
Derudover medvirker Anne Herdorf, Jesper Lundgaard, Jeff Scherlund og Jasmin Gabay i revyen, der spiller i Sønderborg fra 23. maj til 28 juni.
Selv om Amalie Dollerup måske nok er kendt for sine roller på film og TV, har hun faktisk revy-erfaring at trække på. Hun var således en del af Cirkusrevyen i 2018.
Under præsentation af holdet, gav skuespillerne – anført af Jasmin Gabay – en prøve på deres sangtalent. Se videoen af det herunder.
Video: Sladderkongen.dk