Ahmed Hadi Naji, der fredag blev fundet dræbt, efter at han ahvde været væk i seks dage, blev kun 28 år. Ahmed Hadi Naji er dermed den anden person, som Nyhedsbureauet AP har mistet på under en måned i Irak.
Naji var fotograf og prøvede på at beskrive Irak-krigens gru for resten af verden. Men fredag fandt man ham skudt i baghovedet.
Krigen i Irak er en af de mest dødbringende for journalister, og indtil videre er mindst 94 journalistiske medarbejdere blevet dræbt siden krigen i Irak blev indledt for fire år siden.
»Vi deler alle sammen den smerte og sorg, som Ahmeds familie og venner oplever,« siger direktør for AP Tom Curley.
»Situationen for vores journalister har aldrig før været sådan her i APs 161 år lange historie, hvor vi har dækket krige og konflikter. Det mod og den hengivenhed vores irakiske kolleger har, er et eksempel at vise verden på journalistiks evige værdier,« siger Tom Curley i en artikel fra sit eget nyhedsbureau AP.
Omstændighederne omkring Ahmed Hadi Najis død er stadig uklare.