Politiet i London blev tvunget til at fremskynde en række terroranholdelser, efter at pressefotos afslørede detaljerne i optrevlingen af et al-Qaeda-komplot.
Bob Quick var på vej til premierminister Gordon Browns residens Downing Street 10, da han blev fotograferet med et par mapper, hvor han på ydersiden holdt et detaljeret papir om en række anholdelser, der skulle foretages af efterretningstjeneste MI5 og flere politiafdelinger.
Afsløringen betød, at politiet onsdag måtte skride til en række hurtige anholdelser - i fuldt dagslys - tidligere end planlagt.
Efter brøleren er presset mod Bob Quick vokset. Ifølge avisen The Guardian blev han fyret i overensstemmelse med indenrigsminister Jacqui Smith og Londons politichef Sir Paul Stephenson.
"Jeg har tilbudt min fratrædelse, da mine handlinger kunne have bragt en stor antiterroroperation i fare. Jeg beklager dybt de problemer, det har givet mine kolleger," siger han.