Det er en uge siden, familien sidst hørte fra 44-årige Jesper fra Nordsjælland. De er derfor bekymrede for ham, og nu er politiet gået ind i sagen.
Nordsjællands Politi bringer derfor en efterlysning på Twitter.
Den forsvundne beskrives som 194 centimeter høj, almindelig af bygning og kort, mørkt hår. Han bor til daglig i Dronningmølle.
Har du set Jesper, eller ved du hvor han er, kan du kontakte politiet på telefon: 114.