Under gårsdagens fodboldtræning i Firenze pådrog Per Krøldrup sig en skade.
Den danske spiller i klubben ACF Fiorentina har fået en læsion på bagsiden af sit ene knæ. Det oplyser Fiorentinas hjemmeside.
Resultatet af de foreløbige medicinske undersøgelser er, at Krøldrup skal hvile sig i ti dage. Klubben forventer, at han tidligst kan begynde at træne med igen om en måned.
Hans kontrakt med Fiorentina løber frem til juni 2012.
Krøldrup røg fra en periode hos engelske Everton til Italien.
"Vi skal tilbage på den europæiske fodboldscene," har han sagt om sine ambitioner på Firenze-klubbens vegne.
Kilde: Violachannel