Forsvarets Efterretningstjeneste sætter i sin nye risikovurdering, der udkommer fredag, Arktis øverst på dagsordenen.
Samtidig presser USA på, for at Danmark skal øge sin militære tilstedeværelse i Grønland, og har blandt andet foreslået, at vi sender kampfly permanent til Grønland.
Forsvarsminister Trine Bramsen er dog ikke til sinds at efterkomme det ønske på nuværende tidspunkt.
- På den korte bane er der ikke en diskussion om at sende kampfly til Grønland. Det er ikke løsningen på de udfordringer, vi ser lige nu.
- Men når vi jo allerede i forsvarsforligskredsen har truffet beslutning om at købe bremseskærme til de kampfly (så de kan lande på is, red.), vi har bestilt, så er det jo ikke, fordi de skal lande på Bornholm, siger ministeren.
Kan der komme kampfly permanent i Grønland inden for de næste ti år?
- Tingene går så stærkt nu, så jeg vil ikke sige noget mere konkret om det. Det er bare ikke planen lige nu. Men vi kommer til at kigge ind i, hvordan vi kan styrke vores overblik i området.
Hvordan kan man så det?
- Det sidder vi og kigger ind i.
Men hvordan kunne man gøre det?
- Der er forskellige muligheder.
Flere challengerfly, mere satellitovervågning?
- Vi kommer tilbage til det.
Men amerikanerne har jo decideret efterspurgt, at vi gør noget nu i forhold til lufttruslen?
- Ja, men det er trods alt Danmark, der i samarbejde med grønlænderne står for sikkerheden.
Er der nogle penge til at opjustere i Arktis?
- Jeg kan godt forstå, at du er interesseret i løsningerne, men vi er nødt til at sige, at det, vi kan sige noget om nu, er risikovurderingen.
- Risikovurderingen kigger på risici, og så er der et andet spor, der handler om løsninger, og som kører et andet sted.
Og som I ikke er nået til?
- Vi kommer tilbage til det. Selvfølgelig. Det vil jo ikke give mening at have en risikoanalyse, der peger på et område og så sige: "Nå, nu går vi bare hjem".
/ritzau/