Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) forventer, at Danmark skal bruge 300 milliarder ekstra på forsvar for at leve op til Natos kommende styrkemål.
Desuden varsler han behovet for et nyt nationalt kompromis, hvor der ses samlet på de store udgifter til Forsvaret og til klimasikring af Danmark.
Det siger han lørdag i sin formandstale på Venstres landsmøde i Herning, hvor omkring 1300 delegerede er samlet. Det er ud over de knap 200 milliarder kroner, som allerede er afsat frem mod 2030.
- Jeg kan ikke give det præcise beløb i dag, for vi kender ikke de nye styrkemål i detaljer. Men det er min forventning, at den nye regning bliver op i mod ekstra 300 milliarder kroner over en årrække, siger han i talen.
- Det er så stort et beløb, at det helt vil ændre forudsætningerne for den offentlige økonomi - og dermed også den politiske debat.
Det er uvist, præcis hvor pengene skal komme fra, men det kan ske gennem reformer om international arbejdskraft og arbejdsudbud, lyder det.
Der er uvist, hvor mange år pengene skal dække over.
Natos styrkemål er konkrete krav til den transatlantiske forsvarsalliances forsvar og et forsøg på at koordinere det fælles forsvar.
Styrkemålene fastlægger de militære styrker, Nato skal kunne indsætte i fællesskab i tilfælde af et angreb på et eller flere Nato-lande.
Det er her musketereden - artikel 5 træder - i kraft.
Danmark er blandt de absolut største bidragsydere til Ukraine, som blev invaderet af Rusland for knap 1000 dage siden. Og derfor skal der bruges flere penge på forsvar for at passe på Europa, siger forsvarsministeren.
- Enten bliver krigen i Ukraine den sidste krig i Europa. Eller også bliver det den første krig af mange, siger Troels Lund Poulsen.
Danmarks sikkerhed kommer forud for alt andet ifølge forsvarsministeren, som kalder posten den mest "meningsfulde", han har haft i politik.
Troels Lund Poulsen mener, at der også skal laves et nyt national kompromis, hvor der tages ansvar for den store regning til Forsvaret og til klimasikring af Danmark.
Det er uvist, hvad de øvrige partier siger til det.
Danmark indgik sidst et nationalt kompromis i 2022, da Ukraine blev invaderet.
Her blev det aftalt at bruge langt flere penge på forsvar, så Danmark endelig levede op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af BNP på forsvar.
Det er siden blevet udvidet flere gange.
/ritzau/