Flere penge til forsvaret.
Det er regeringens ambition - og den har ikke noget at gøre med valget af Donald Trump som USA's næste præsident. Eller med at Bjørn Bisserup torsdag blev udpeget som den næste forsvarschef.
Det fastslår forsvarsminister Peter Christensen (V).
- Trusselsbilledet har ændret sig.
- Lige så naturligt det var at spare på forsvaret, da truslerne var få og lave. Lige så naturligt er det, at man er parat til at investere for at sikre danskernes sikkerhed og tryghed, når billedet ændrer sig, siger han.
Diskussionen om forsvarsbudgettets størrelse har fået nyt liv, efter at Donald Trump vandt valget i USA. USA's kommende præsident kan måske vise sig at blive et dyrt bekendtskab for de danske skatteydere.
I hvert fald hvis han holder fast i, at USA ikke nødvendigvis skal beskytte Nato-lande, der ikke lever op til løftet om at bruge to procent af BNP på landets eget forsvar.
Danmark bruger i øjeblikket lidt under 1,2 procent, hvilket svarer til cirka 22 milliarder kroner årligt. Det vil med andre ord koste de danske skatteydere et tocifret milliardbeløb årligt at indfri Danmarks løfte til Nato.
Så langt er regeringen dog ikke parat til at gå på nuværende tidspunkt. Regeringen har i 2025-planen lagt op til at bruge en pulje på 800 millioner kroner ekstra på sikkerhed.
- Hvordan de penge skal fordeles og udmøntes, har vi ikke lagt os fast på endnu. Nu handler det om at skaffe pengene, og når vi forhåbentlig snart har en 2025-plan på plads, så kan vi begynde at bruge af de penge, siger Peter Christensen.
Han understreger, at diskussionen om, at europæerne skal investere mere i deres egen sikkerhed, ikke alene skyldes Trump. Også den nuværende præsident Barack Obama har lagt pres på Danmark og andre Nato-lande.
- Den dagsorden fortsætter nu med Trump som præsident. Om den får en nuance mere, må vi se. Men den havde også fortsat, hvis Hillary Clinton var blevet præsident, siger Peter Christensen og tilføjer:
- Personligt synes jeg ikke, at synspunktet er specielt urimeligt.
Han kalder det dog "en lang rejse" at komme op i nærheden af 2,0 procent af BNP til forsvaret, fordi det vil kræve et tocifret milliardbeløb.
Kommer vi på sigt til at opfylde to-procents-målsætningen?
- Det bliver næppe under min tid som forsvarsminister. Og det er endda, selv om jeg håber at kunne sidde længe som minister, siger Peter Christensen.
/ritzau/