12,8 milliarder kroner bliver tilført Forsvaret.
Dermed bliver der skruet op for, hvad Forsvaret kan, når det blandt andet skal sætte et nyt fokus på Østersøen frem for Mellemøsten.
Det påpeger Mikkel Vedby Rasmussen, der er leder på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i forsvarspolitik.
- Man vil stadig kunne tage ud i verden, men nu skal vi tage ud til en del af verden, der er meget nærmere. Østersøen er et nyt højprioritetsområde for os, så de danske soldater skal til de baltiske lande i stedet for Afghanistan, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Han fortæller, at Forsvaret bliver en mere slagkraftig enhed, så man er væbnet til at operere i Østersøen. Han nævner Søværnets nye fregatter med nye missilsystemer som et eksempel.
- Der bliver skruet op for, hvad Forsvaret kan og den dybde, der er i Forsvarets indsats. Altså hvor langt man kan holde sig på en mission og hvor farlig en fjende, man kan kæmpe mod.
Med midlerne i det nye forsvarsforlig kan Danmark begynde at bevæge sig mod den forpligtelse, som vi har over for Nato.
Målsætningen lyder på, at to procent af bruttonationalproduktet (bnp) skal bruges på Forsvaret. Men der er stadig langt igen, fortæller Mikkel Vedby Rasmussen.
- Danmark kommer tættere på at opfylde de betingelser, som Nato har stillet os. Dog med undtagelsen, at vi ikke når op på to procent. Der vil vi stadig være ret langt fra.
Forsvarsforliget, der blev præsenteret søndag, tilfører også mere end en milliard kroner til cybersikkerhed.
Mikkel Vedby Rasmussen påpeger, at det ikke er en stor del af det samlede budget, men at det understreger, at Forsvaret også vil være til stede inden for egne grænser.
- Der sker et skred fra - at Forsvaret er noget, der foregår i Afghanistan eller Syrien - til, at det også handler om noget herhjemme. Både i forhold til bevogtning og til cybersikkerhed, siger han.
/ritzau/