Bomberne falder som regn ned over fjenden. Men når slaget er ovre, ligger mange af de små, farvestrålende bomber stadig hele på jorden, hvor de kan lemlæste nysgerrige børn.

Tusindvis af civile er blevet dræbt af klyngebomber – et af verdens mest forhadte våben, som flere lande vil forbyde. Men herhjemme står centralt placerede militærfolk nu frem og advarer mod at skrotte Danmarks klyngebomber. Bomberne kan nemlig redde danske soldater, og de ikke så farlige mod civile, som andre landes bomber, lyder det.

»Vi ville gerne kunne bruge den type klyngebomber, som forsvaret råder over, i militære operationer. Klyngebomben er en vores mest effektive ammunitions-typer, og vi vil gerne have mulighed for at give de danske soldater, den overlegenhed, der er nødvendig for at nedkæmpe modstanderen og vinde. Indtil vi har fundet et bedre alternativ, vil vi derfor gerne beholde dem,« siger Claus Dixen Møller, oberstløjtnant og stabschef ved Hærens Ildstøtteskole. Han understreger, at det er op til politikerne at afgøre, om Danmark skal skrotte dem.

Ligner nødhjælp

Klyngebomber kritiseres, fordi bomberne bliver spredt over et stort område og en del af dem ikke sprænger, når de rammer jorden - men først når de samles op af civile. I nogle tilfælde fordi de forvekles med nødhjælpspakker.

Men de klyngebomber, som Danmark råder over, er blandt de mest stabile på markedet og udsætter civile for minimal risiko, forsikrer Birger Rhe Hansen, der er afdelingsingeniør ved Hærens Ildstøtteskole og hærens ekspert i klyngebomber.

»Det er under en procent af vores klyngebomber, som ikke detonerer, når de rammer jorden. Og man skal huske, at der også er risiko ved andre typer af efterladte våben - eksempevis efterladte håndgranater,« siger Birger Rhe Hansen, der heller ikke ønsker at afskaffe klyngebomberne.

Hæren har dog aldrig brugt bomberne i krig, og har ingen aktuelle planer om det.