En snert afgørelse.
Sådan beskriver forsvarer Thorkild Høyer torsdagens afgørelse i Københavns Byret, hvor hans klient, FP, blev frifundet for terror - men kendt skyldig i flere andre forhold.
- Det er afgørelsen, og heldigvis er ingen af dem dømt for terror. Men det er en meget snert afgørelse, siger han.
FP er én af de fem mænd mellem 21 og 25 år, som er tiltalt efter straffelovens terrorparagraf for at stå bag politisk motiverede brandstiftelser.
Men torsdag afgjorde nævningene sagen: Ikke skyldig.
Derimod blev han dog kendt skyldig i brandstiftelse eller forsøg på brandstiftelse mod pelsvirksomhederne Kopenhagen Fur og Saga Fur samt Politiskolen, Rigspolitiets Koncern IT, Nordea og den græske ambassade.
Sammen med PJ er han også skyldig i alvorlig brandstiftelse mod pelsvirksomheden Pelsbox Danmark.
Thorkild Høyer undrer sig over, hvad nævningene har lagt vægt på, når de mener, at FP er skyldig. Dog er han tilfreds med, at det trods alt ikke er i terror.
- Det er bekymrende, at tre dommere, som er uddannet, ser det her som terror.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.