1. juledag forsvandt den 80-årige Alvaro Ferreira fra sit hjem i indre København. En storstilet eftersøgning blev sat i gang, men den kan nu afblæses.
Den ældre mand er blevet fundet død på Amager.
Manden led af Alzheimers, og familien eftersøgte ham flere gange på Facebook. Han var udstyret med et airtag, som kortvarigt gav et signal ved Prags Boulevard på Amager. Men manden var sporløst forsvundet.
Ifølge B.T. har politiet ikke mistanke om, at der skulle lægge en kriminel handling bag dødsfaldet.
De pårørende er underrettet, og politiet takker de mange frivillige, der har deltaget i eftersøgningen.