Det er så støvet og kedsommeligt, når undervisningsminister Christine Antorini nu tager skridt til at få lempet loven, så det bliver en lille smule lettere for danske uddannelsesinstitutioner at eksportere deres know how til udlandet.

Det siger forstander på Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn, der gennem længere tid har slået til lyd for, at Danmark burde gøre en indsats for at få del i de milliarder, som fx kineserne investerer i import af uddannelsessystemer.

Når Tom Hagedorn er frustreret, er det ikke så meget fordi ministerens længe ventede lovændring ikke omfatter hans egen skoleform - efterskolen. Det havde han nærmest forventet.

Det er hele den provinsielle, overforsigtige og typisk danske indstilling, den er gal med, siger han.

-Det er så støvet og bogholderagtig en tilgang. Man lemper en lille smule på reglerne, så danske uddannelsesinstitutioner eventuelt - hvis de er heldige - kan få tilladelse til at åbne en lille afdeling i udlandet.

-En regelændring og en hjemmeside er da et skridt i den rigtige retning, bevares, men et uendeligt lille og tøvende et af slagsen. I Kina, som Odsherreds Efterskole har mange erfaringer med, opstår ideerne og mulighederne på helt andre måder, end i Danmark. Det er et miljø, hvor alting går stærkt, hvor det handler om netværk og venskaber, og hvor man skal kunne rykke med det samme, hvis man vil være med i dansen, siger Tom Hagedorn og fortsætter:

-Hvis vi ikke vil overlade det hele til New Zealand, Australien og Storbritannien, som allerede har etableret sig som stærke uddannelseseksportører, så nytter det altså ikke noget, med en bovlam, bureaukratisk tilgang a la den ministeren nu præsentere os for.

Behov for taskforce

I stedet foreslår Tom Hagedorn, at undervisningsministeriet i samråd med erhvervsministeriet og udenrigsministeriet etablerer en taskforce, der kan være med til at bygge Danmark op som et solidt uddannelsesbrand. Men staten bør også komme på banen af en anden grund, siger forstanderen.

-Kineserne ser staten som en garant for kvalitet. De ønsker ikke at købe deres uddannelse af en efterskole i Fårevejle eller en produktionsskole i Hobro, de vil købe uddannelsessystemer af DANMARK. Hvis der fra statens side var en åbenhed og en villighed til at investere - til at medvirke ved møder og til at møde op med en kontorchef og en konsul og måske endda en minister, når vi som uddannelsesinstitution har knyttet de rigtige forbindelser i Kina, så ville mulighederne åbne sig op. Det vi mangler, er modige og visionære politikere, der tør tænke utraditionelt. For der er intet som helst traditionelt ved at sælge uddannelsesydelser i Kina eller andre steder. Vi sælger vores kreativitet og innovationsevne - lad os se et ministerium, der tør udvise netop det.