Forslag om lavere kriminel lavlader skudt ned

Dansk Folkeparti vil sænke den kriminelle lavalder til 12 år, men forslaget bliver kritiseret fra alle sider. Ideen har ingen gang på jord.
Kriminelle børn skal ikke i fængsel.
Kriminelle børn skal ikke i fængsel. Foto: DALL, JESPER / POLFOTO

Dansk Folkeparti foreslår nu at sænke den kriminelle lavalder yderligere. I forvejen er den kriminelle lavalder sat ned til 14 år, men Dansk Folkeparti vil nu sænke den til bare 12 år.

Forslaget kommer efter en 13-årig dreng i går stak en anden 13-årig ihjel med en kniv i Sønderborg. Dansk Folkeparti mener, at deres forslag vil have en kriminalpræcentiv effekt.

Men denne ulykkelige sag bør ikke bruges til at nedsætte den kriminelle lavalder, for det er en enestående og meget sjælden sag, fastslår Peter Albæk, der er formand for Børns Vilkår.

"Det er enkeltstående situation. Det er meget sjældent, at 12-13-årige går med kniv, og det er også meget sjældent, at der udvikler sig en så dramatisk situation," siger formanden til Newspaq.

Forslaget møder absolut heller ingen opbakning i regeringspartiet De Konservative. Den kriminelle lavalder på 14 år skal ikke sænkes yderligere, fastslår partiets retsordfører.

"Det er et spørgsmål om, hvor vi vurderer, at det er rimeligt og hensigtsmæssigt, at man er omfattet af retssystemet eller det socialsystem, når man begår noget kriminelt som barn," siger Tom Behnke.

Socialdemokraterne afviser også Dansk Folkepartis forslag og lægger i stedet op til at øge den kriminelle lavalder til igen at være 15 år. Venstre er også imod ideen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.