Det er ofte en større udfordring for folkeskolelærere at håndtere børn med mellemøstlig baggrund end etnisk danske elever.
Det mener Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Via University College med stor indsigt i folkeskolen.
- Der er nogle særlige udfordringer, som knytter sig til nogle etniske minoriteter. Og det kræver nogle særlige kompetencer, hvis man skal kunne håndtere dem og løfte eleverne, siger han.
Et ny undersøgelse lavet af TrygFondens Børneforskningscenter blandt 1264 lærere viser, at nogle folkeskolelærere er mere skeptiske over for at tage en elev med indlæringsvanskeligheder ind i klassen, hvis han hedder Yousef frem for Mathias.
Det skriver Politiken.
I undersøgelsen svarede 54,5 procent af lærerne, at det var en "meget god" eller "god" idé at få drengen ind i deres 6.-klasse, hvis han hed Mathias.
Hed drengen Yousef svarede knap 10 procentpoint færre lærere, at det var en god eller meget god idé. Og det er selv om, at lærerne fik at vide, at forældrene havde samme uddannelse som ingeniør og sygeplejerske.
Mens undersøgelsen konkluderer, at der er en bias mod de mellemøstlige elever på grund af deres etnicitet fra nogle læreres side, mener Anders Rasch-Christensen, at svarene snarere modsvarer den virkelighed, som mange lærere befinder sig i.
- Jeg tror, denne her bias er udtryk for en magtesløshed. Jeg tror gerne, lærerne vil hjælpe dem (elever med mellemøstlig baggrund, red.).
- Vi ved, at har lærerne mange elever med særlige udfordringer, så presser det dem, og de kan føle, at rammerne ikke altid er tilstrækkelige
- Er man alene med en klasse på 28 elever, og fire af dem har forskellige typer af vanskeligheder, så er man udfordret, uanset hvor dygtig man er.
Særligt elever med mellemøstlig baggrund klarer sig ofte dårligere end etnisk danske elever i gennemsnit, selv om der også er elever med minoritetsbaggrund, der klarer sig bedre end de etnisk danske, oplyser Andreas Rasch-Christensen.
For dem, der klarer sig dårligt i skolen, gælder det oftest, at de har et højt fravær. Og her det vigtigt at have et godt samarbejde med forældrene, der er den vigtigste faktor til at klare sig godt i skolen, fortæller forskeren.
Man bør dog også se på læreruddannelsen, mener han.
- Jeg tror, man er nødt til at se på, hvad der lykkes på de skoler, hvor denne gruppe af elever klarer sig bedre, end man kunne forvente. Og så mener jeg, at man bør genindføre fag på læreruddannelserne, så de kan specialisere sig i denne elevgruppe.
- Det kan alle lærere selvfølgelig ikke være, men hvis der er en eller to lærere på en skole med særlige kompetencer i forhold til det, vil de andre kunne søge sparring her, siger Andreas Rasch-Christensen.
/ritzau/