Rigshospitalet har tirsdag offentliggjort resultater fra forskning, hvor man har sammenlignet, hvor god lyntesten er til at få samme resultat ved podning som en pcr-test.
Resultaterne viser blandt andet, at lyntesten har en følsomhed på 70 procent. Det betyder, at den fanger 70 procent af de coronapositive, som pcr-testen fanger.
Det oplyser hospitalet i en pressemeddelelse.
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Rigshospitalets Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Statens Serum Institut samt Region Hovedstadens Akutberedskab. Det er endnu ikke fagfællebedømt, hvorfor resultaterne skal tages med forbehold, påpeger hospitalet.
Studiet blev gennemført i dagene mellem jul og nytår, hvor 4697 borgere blev podet for covid-19 med både en pcr-test og en hurtigtest i Testcenter Taastrup.
Resultaterne fra studiet viser, hvor god lyntesten er til at få samme resultat som pcr-testen, og i hvor høj grad testpersonerne kan stole på resultatet, alt efter om det påviser smitte eller ej.
Det fortæller professor og overlæge på Rigshospitalet Christian von Buchwald, der er ansvarlig for projektet.
- Hvis man som borger i testcentret får et positivt svar, så er du blandt de 70 procent, der bliver fanget i testen sammenlignet med pcr-testen.
Men i nogle tilfælde har lyntesten markeret, at en person var smittet med coronavirus, mens pcr-testen var nået til det modsatte resultat. I studiet, hvor lyntesten måles op mod pcr-testen, tæller det som et falsk positivt svar.
Det sker i 13 procent af tilfældene. Overlægen kalder det for "et fint resultat", at man i 87 procent af tilfældene kan stole på, at det er rigtigt, hvis en lyntest har bekræftet en person smittet.
Når lyntesten omvendt kom frem til, at man ikke var smittet med coronavirus, var pcr-testene i studiet nået til samme resultat i 99,5 procent af tilfældene.
Pcr-test bliver foretaget ved en podning i svælget via munden. Den bruges i det offentlige og forbindes med høj sikkerhed, men ingen test er ifølge Christian von Buchwald 100 procent sikker.
I studiet er pcr-testen brugt som målestok. Det holder altså de to testmetoder op mod hinanden. Men det siger ikke noget om, hvor gode de to metoder er til at finde ud af, om en person faktisk er smittet.
Der er brugt en lyntest produceret af SD Biosensor, og podningerne blev udført af testudbyderen Copenhagen Medical.
Resultaterne er blevet offentliggjort uden om peer review - altså inden studiet er fagfællebedømt. Derfor er det væsentligt at tage forbehold for resultaterne og deres validitet.
- Med de forbehold, der er uden peer review, så er vi kommet frem til, at følsomheden er bedre end det, vi hidtil har troet fra en fransk rapport, som angiver følsomheden til 55 procent.
- Vi har fundet en følsomhed på 70 procent, siger Christian von Buchwald.
Ved peer review gennemgår uvildige forskere et studie for at sikre, at man kan stole på resultatet. Aktørerne bag har valgt at offentliggøre studiet af lyntesten, inden fagfællebedømmelsen er gennemført efter ønske fra Statens Serum Institut og Rigshospitalet.
Det skyldes, at der er fokus på lyntest som et redskab i smitteopsporingen, og studiet kan potentielt være relevant i den danske strategi mod corona.
- Studiet kan bruges til, at man ved en hurtig diagnosticering med lyntest kan reagere. Dels kan borgeren isolere sig, og dels kan smitteopsporingen komme hurtigere i gang end ved pcr-testen, hvor man typisk skal vente til dagen efter, siger Christian von Buchwald.
/ritzau/