Indholdstilbud fra Videnskab.dk distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus ekstratjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAU EKSTRA ****
Af: Videnskab.dk
De danske have gemmer på mere information, end du kan se med det blotte øje, når du springer i bølgen blå.
Alt fra fisk, hvaler, vandmænd, krabber og tang efterlader nemlig DNA (arvemateriale) fra bl.a. tis- og afføring, når de svømmer forbi de danske kystlinjer.
DNA driver rundt i flere uger, og det vil forskere nu udnytte gennem et nyt projekt, som de kalder for 'KYST SEKVENS – miljøDNA undersøgelser af Danmarks marine biodiversitet', og som skal kortlægge alt liv langs Danmarks kyster. Det skriver Videnskab.dk.
https://videnskab.dk/naturvidenskab/krabbelort-og-hvaltis-alt-liv-i-de-danske-have-skal-kortlaegges-med-dna-test
»Det er et DNA-Danmarkskort over havet - simpelthen en artsliste over, hvad vi har, og hvor det findes,« siger Philip Francis Thomsen til Videnskab.dk.
Med andre ord kan DNA-prøverne givet et øjebliksbillede af forskellige fiskearters bestande langs kysterne og i havet.
Ved hjælp af vandprøverne har Phillip Francis Thomsen allerede vist, hvordan DNA fra fisk stadig kan findes ved kysterne, flere uger efter at de er svømmet væk.
Tilbage i 2012 var han nemlig i stand til at finde sardin-DNA ved hjælp af prøver, og det på trods af, at fisken slet ikke levede i de danske farvande dengang.
Men fire år senere var sardinen almindelig i Øresund, og forskerne tror nu, at de spottede begyndelsen på sardinens indtog i Danmark vha. deres DNA-prøver.
Målet med projektet er, at det skal være med til at få os til at forstå den verden, vi lever i, og hvad vi gør ved den.
»Der er meget fokus på biodiversitet i disse år, hvor vi ser et stort tab af biodiversitet i hele verden - det gælder også Danmark. Med det her projekt vil vi lægge en grundlinje for, hvad der findes nu, og samtidig finde ud af, hvilke faktorer der er de vigtige for fordelingen af biodiversiteten i danske have,« siger Philip Francis Thomsen.
En af projektets samarbejdspartnere er Danmarks Naturfredningsforening, og her glæder projektleder Simon Krøs sig over kortlægningen.
»Det er rigtig spændende at få opmærksomhed på livet ved kysterne. De færreste har et forhold til arterne i havet, udover at det er nogen, man spiser. Der et kæmpe behov for at fortælle, hvad der lever derude, og hvad det er, vi skal passe på,« siger Simon Leed Krøs til Videnskab.dk
I første omgang vil forskerne indsamle prøver fra omtrent 100 kystområder i Danmark og derigennem få et billede af, hvor stor biodiversiteten er, og hvordan den varierer, både fra sted til sted med forskellige typer havbund og med årstiderne.
På sigt håber forskerne, at miljø-DNA kan blive starten på en serie af indsamlinger, så man over et årti eller mere kan følge biodiversitetens udvikling.
Andre artikler på Videnskab.dk
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/stort-mysterium-i-orkenen-er-endelig-lost
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/se-naturens-makabre-skonhed
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forskere-vi-har-lost-historiens-storste-ufo-mysterium
https://videnskab.dk/naturvidenskab/krabbelort-og-hvaltis-alt-liv-i-de-danske-have-skal-kortlaegges-med-dna-test
Redaktionel kontakt:
Vibeke Hjortlund
tlf.: +4540507765
e-mail: vh@videnskab.dk
Videnskab.dk