Det er højsæson for flåter, og mange frygter deres bid. Men både befolkning og læger ved for lidt om flåternes reelle farlighed og den rigtige behandling.
Det er baggrunden for et nyt forskningsprojekt med støtte på knap en million kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.
- Mange er skræmte efter mange kampagner mod flåtbid, siger professor Karen Angeliki Krogfelt fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet og Statens Serum Institut.
- I nogle enkelte tilfælde er der da risiko for en alvorlig sygdom. Men før lægen behandler, skal man have en klar diagnose på, hvad folk fejler.
Forskere fra Danmark, Sverige og Norge vil kortlægge flåten i Sydskandinavien. Herunder hvad flåterne indeholder, og hvor stor risikoen reelt er for at blive inficeret og af hvad.
Ifølge en tidligere opgørelse fra Naturstyrelsen er der omkring 150 millioner besøg i de danske skove årligt.
Det anslås af Statens Serum Institut, at op mod 200 danskere bliver alvorligt syge efter et bid fra skovflåt. Men mange af dem kommer sig efter nogle måneder.
- Det er jo ærgerligt, at nogle er så bange for flåtbid, at de ikke kommer ud og nyde naturen. Mens andre måske tager lidt for let på det. Jeg synes, man skal finde en middelvej og tage ansvar for sig selv, siger forskeren, der står bag projektet.
Herhjemme er hendes bedste råd stadig det, som hun selv efterlever:
- Gå ikke med klipklapper i skoven og i højt græs, men kun i lukkede kondisko. Så undgår man i hvert fald, at flåter hopper op på ens fod og kravler videre op ad ens ben til et fugtigt sted, den kan bide sig fast.
Der er dog forskelle på flåter i Danmark og andre lande. Karen Angeliki Krogfelt opfordrer både folk, der kommer hjem fra rejse, og lægerne til at være opmærksomme på det.
- Kommer du hjem fra Afrika med influenzasymptomer, så tænker lægen typisk malaria. Men det kan også være en lidt mere alvorlig variant af flåtbid med sår, der ikke heler og hævede lymfeknuder, som dog stadig kan behandles, hvis bare det sker i rette tid, siger hun.
/ritzau/