Et par af de centrale elementer i det klimaudspil, som fem borgerlige partier er gået sammen om, bliver mødt med skepsis hos to forskere.
Den ene forsker tvivler på, at man kan udtage lavbundsjord med den hast og effektivitet, som udspillet lægger op til.
Den anden kalder det fugle på taget og totalt urealistisk at sætte muslinger til at hente kvælstof op af danske fjorde i det omfang, der er lagt op til.
I udspillet foreslår partierne, at der skal udtages 100.000 hektar lavbundsjord og randarealer frem mod 2027.
Jørgen E. Olesen, der er institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, har tidligere peget på, at det bliver en svær øvelse inden 2030.
- Det er oplagt at tage fat i lavbundsjordene. Men det er også en vej, der er både langsommelig og fyldt med barrierer af forskellig slags. Så jeg kan da tvivle på, at man kan nå 100.000 hektarer inden 2030, siger han.
Han peger på flere forskellige problemer, der opstår, når man flytter udregningen fra papiret til virkeligheden.
Dele af de disse hektarer er splittet op på flere forskellige lodsejere, og erfaringerne viser, at det er langsommeligt at få disse opkøbt.
Derudover er der lavbundsjord, der er blevet rig på fosfor. At oversvømme dem vil løslade den fosfor til skade for vandmiljøet, og der skal derfor tænkes i modvirkende foranstaltninger, hvis man skal gå den vej, mener han.
Men først og fremmest er der bare stor usikkerhed om, hvilken effekt man får ud af at udtage et stort antal lavbundsjorde.
- Det er lidt svært med de landbrugsforhandlinger, hvor man på forhånd vil sige, at man skal nå det her med de her tiltag. Det kan vi ikke. Vi ved ikke præcis, hvor meget de her arealer vil udlede, siger han.
En anden forsker, der undrer sig over en del af de borgerlige partiers udspil, er Stiig Markager. Han er professor i biogeokemi og marin økologi på Aarhus Universitet.
Ud over skalaen af udtagning af lavbundsjorde, der efter hans vurdering er for lille, lægger udspillets kvælstof-regnestykke op til mere drakoniske ændringer, end han synes, udspillet giver udtryk for.
Groft sagt vil udspillet sætte en stopper for ny regulering med lokalt tilpassede krav til landmændene, og hvad de skal gøre for vandmiljøet i deres nærområde.
Til gengæld peger udspillet på, at der skal sættes miljømuslinger ud i danske fjorde som kompensation.
- Miljømuslinger handler om at dyrke muslinger, som så filtrerer alger, og når man så tager muslingerne ud af vandet, så fjerner man også kvælstof og fosfor, siger Stiig Markager.
- Hvis man skal gøre det her i en skala, så det havde en effekt af det her, så snakker vi 10-20-30 procent af fjordenes areal, der skal udlægges til det her.
- Det vil sige med bøjer og plastikrør kilometer efter kilometer. Det vil blive svært at sejle på fjorden. Det vil ikke mere være en blå hav-overflade. Det er altså store dele af vores fjorde, der skal inddrages som landbrugsareal.
Hvis du skal beskrive de midler, der står angivet i udspillet, er det så efter din vurdering en realistisk og farbar vej?
- Det her er helt urealistisk og fugle på taget, når vi snakker miljømuslinger.
- Det har nogle negative miljøkonsekvenser for fjorden. Der sker en tilslamning af bunden neden under. Det vil sige, fjordbunden bliver simpelthen til mudder. Muslingebrugene vil komme til at ligge i vejen for hinanden.
- Og så vil det have en negativ effekt af den rekreative brug af fjorden og herlighedsværdien af at kigge ud over fjorden.
/ritzau/