Forskere fra University of Pittsburgh har studeret fedtcellerne på kvinders lår og bagdele og er nået frem til den konklusion, at mødre kan være med til at øge deres barns intelligens, hvis de under graviditet og amning har lidt ekstra kilo på netop lår og bagdel.
Der skal nemlig bruges fedt til opbygning af babys centralnervesystem, og fedt fra depoterne i kvinders lår og bagdel indeholder DHA, en vigtig byggesten for hjernen.
Og det er netop de depoter, som baby trækker på under graviditet og amning.
Dronningen af store bagdele, Kim Kardashian, er gravid igen: Men hvad skal barnet mon hedde? Tjek det på Mama.dk
Forklaringen på kvinders kurver
En af forskerne, William D. Lassek, forklarer, at babyers hjerner tredobles i størrelse i løbet af det første år, og de har her særligt brug for det fedtdepot, som er lagret i deres mors hofte-lår-bagdel-område.
Naturen har allerede indrettet det så fint, at to tredjedele af kvinders totale fedtmængde typisk er lagret lige dér. Det forklarer også, hvorfor kvinder har en mere kurvet form end mænd, hvis kropsbygning er mere ’lineær’.
At babyer trækker på deres mors fedtlager under amning, forklarer desuden, hvorfor mange mødre typisk taber sig ret hurtigt efter en fødsel.
Barnevogne er livsfarlige, hvis du gør dette: Se hvilket på Mama.dk
En stor bagdel er godt - hvis den ikke er FOR stor!
Se det som noget positivt, hvis du bærer rundt på lidt ekstra kilo om lårene og bagdelen under graviditet og amning, lyder det fra forskerne.
De understreger dog samtidig, at man ikke bare skal spise løs for at tage en masse vægt på, da det omvendt kan give komplikationer for både mor og barn, hvis mor er for tyk under graviditeten.
Anne Romanelli, Mama.dk, Aller Media