Alle mennesker stammer tilsyneladende fra det sydlige Afrika - nærmere bestemt et område, som i dag udgøres af Makgadikgadi-saltsletterne i Botswana.
Det er opfattelsen hos en gruppe forskere bag et nyt studie af menneskehedens genetiske ophav, skriver Videnskab.dk.
På et pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen af studiet fortæller hovedforfatteren bag det, professor Vanessa M. Hayes fra Garvan Institute of Medical Research, Sydney, Australien:
- Der har tidligere været spekuleret i, at menneskehedens vugge stod i Østafrika omkring Etiopien. Vores studie peger dog på, at menneskets oprindelige hjemstavn lå i området syd for Zambezifloden i Botswana.
- Dengang var området frodigt og meget vådt, hvilket skabte perfekte betingelser for vores forfædre, siger hun ifølge Videnskab.dk.
Vanessa M. Hayes forklarer, at studiet er det hidtil største af sin art.
- Det har altid fascineret mennesker at finde ud af, hvor vi kommer fra, og dette studie er unikt i forhold til at besvare det spørgsmål, siger forskeren.
De første mennesker levede ifølge studiet i området ved det nuværende Botswana for cirka 200.000 år siden.
Den danske professor Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet kalder studiet for "spændende", men understreger, at forskernes konklusion skal tages med et gran salt.
- Det kan være kontroversielt at konkludere, at vi alle stammer fra Botswana, for virkeligheden er nok meget mere kompleks, siger han til Ritzau.
Mikkel Heide Schierup henviser til, at forskerne bag det aktuelle studie har analyseret dna'et i menneskers mitokondrier. Mitokondrierne er små energifabrikker i cellerne, og de bliver nedarvet udelukkende fra mor til barn.
Men det mitokondrielle dna udgør kun en del af menneskets arvemateriale.
- Det kan godt se ud til, at mitokondriet stammer fra Botswana og på en eller anden måde har spredt sig.
- Men for resten af vores arvemateriale kan det sagtens være, at det er en meget mere kompleks situation, siger Mikkel Heide Schierup.
Professoren påpeger, at der er fundet cirka 200.000 år gamle fossiler fra noget, der ligner moderne mennesker, i blandt andet Østafrika, det nuværende Marokko og det sydlige Afrika.
- Vi kan ikke vide, hvem der har givet genetisk materiale videre til os i dag blot ved at se på fossiler. Det kan vi gøre ved at undersøge genomerne, men det er ganske vanskeligt, siger Mikkel Heide Schierup.
I det aktuelle studie har forskerne undersøgt databaser med tusindvis af analyser af mitokondrielt dna fra hele Afrika.
Ved at studere dna’et i mitokondrierne og se på forskelle i dna’et fra folkeslag til folkeslag har forskerne stykket et genetisk stamtræ sammen.
/ritzau/