Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) kan onsdag åbne Berlingske og konstatere, at forskere endnu engang kritiserer hendes og ministeriets regnemetoder.
Denne gang er det beregninger af Danmarks såkaldte målbelastning, som biologer studser over. Målbelastningen slår fast, hvor meget Danmark skal nedbringe kvælstofmængderne for at overholde EU's regler om god økologisk tilstand i havene, skriver Berlingske.
Her har regeringens embedsmænd flyttet udgangspunktet for beregningen helt tilbage til årtusindskiftet, selv om forskere ligger inde med tal fra 2008-2012.
- Det er en skrivebordsøvelse, som gør, at regeringen føler sig berettiget til at udlede 1700 ton ekstra kvælstof i havmiljøet hvert år og stadig argumenterer for, at vi lever op til vores direktivforpligtelser, siger professor ved Aarhus Universitet og havbiolog Stiig Markager om metoden til Berlingske.
Kaj Sand-Jensen, professor i ferskvandsbiologi ved Københavns Universitet, er enig i kritikken.
- Det er en underlig øvelse pludselig og med ekstremt kort varsel at ændre på regnemetoden på en måde, som så entydigt peger i landbrugets retning. Var det en forskningsafhandling, var den blevet fejet af bordet med ét slag, siger professoren til avisen.
Hvert år udleder Danmark omkring 57.000 ton kvælstof i havet. Det tal skulle ifølge den oprindelige målsætning - baseret på de nyeste data - bringes ned på 42.000 ton for at leve op til EU-krav.
Men op til efterårets forhandlinger om den for tiden meget omtalte landbrugspakke blev forskerne af Naturstyrelsen pludselig bedt om at tage udgangspunkt i tal fra 1997-2001. Dermed blev målet i stedet cirka 44.000 ton.
Begrundelsen fra ministeriet er ifølge Berlingske, at Danmark siden årtusindskiftet har mindsket udledningen af kvælstof mere end Sverige og Tyskland.
Eva Kjer Hansen (V) siger i en skriftlig kommentar til avisen, at regeringen ændrede basisår "for at sikre, at der i højere grad blev taget højde for Danmarks historiske indsats på området".
/ritzau/