Mobilalarmen ringer, du står op og går i bad. Under morgenmaden tjekker du beskeder, og på vej ud af døren ringer du til din ven eller veninde. Vi har allesammen vores helt unikke mønster for, hvornår vi ringer, sender beskeder og tjekker Facebook eller Instagram. Det viser et nyt studie, udført af danske og finske forskere.
- Det interessante her er, at hver person viser sig at have sin helt egen døgnrytme for, hvornår han eller hun er aktiv på mobilen, og den samme person gentager sin rytme hver dag. Det individuelle mønster er helt unikt og ligger langt fra den gennemsnitlige opførsel for alle personerne, siger en af forskerne bag studiet, Sune Lehmann, lektor ved DTU Compute på Danmarks Tekniske Universitet, ifølge Videnskab.dk.
Men hvorfor er det overhovedet interessant at måle, hvornår vi 'liker' et billede på Instagram og ringer til farmor? Hos en af de finske forskere bag studiet er der ingen tvivl:
- Vi er meget begejstrede for resultaterne, fordi vi kan se rigtig mange perspektiver i, hvad det at forstå døgnrytmer kan bruges til på lang sigt. For eksempel til at afhjælpe psykiske lidelser og søvnproblemer, siger ph.d.-kandidat Talayeh Aledavood fra Institut for Computer Science på Aalto Universitet i Finland.
Det er første gang, at forskere har undersøgt døgnrytmer ved brug af smartphones hos individuelle personer i en større undersøgelse.
Læs også hos Videnskab.dk: Sådan bliver du fantastisk god til at huske
I tidligere studier har man kigget på forskelle mellem større grupper af mennesker i stedet for på enkelte personer.
Studiet viser også ved at kigge på et gennemsnit af alle personer, at vi er mest aktive på mobilen om fredagen, og at vi sender mange e-mails på hverdage og næsten ingen i weekenden. Vi SMS'er også til langt senere ud på aftenen, end vi ringer. Det har Sune Lehmann en rigtig god forklaring på hvorfor, vi gør:
- Den forklaring, der ligger lige for er, at det er mere acceptabelt at sende SMS'er sent om aftenen, fordi det forstyrrer mindre end et telefonopkald, siger han.
Læs også hos Videnskab.dk: Hvordan kan mine fingre huske en pinkode, når min hjerne ikke kan?
Ifølge Talayeh Aledavood kan det, at vi begynder at forstå menneskers døgnrytmer bedre, bruges til at hjælpe maniodepressive personer.
- Vi kan måske blive i stand til at opdage nye episoder af depression eller mani på et tidligt tidspunkt hos maniodepressive personer ved at observere en pludselig ændring i deres normale digitale rytme, siger Talayeh Aledavood.
Viden om, at vi har unikke individuelle digitale rytmer, vil på sigt kunne anvendes på helt nye områder. Blandt andet hvordan vi tilrettelægger vores arbejdstider.
Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor går jeg rundt, når jeg taler i mobiltelefon?
- Nogle mennesker er for eksempel mest aktive om morgenen og andre mest om eftermiddagen. Derfor kan vi med personernes tilladelse lære mere om, hvornår forskellige typer af mennesker er mest aktive ved at måle deres digitale døgnrytme. Den viden kan måske bruges til at tilpasse arbejdstider til medarbejderes aktivitetsmønstre for at få en mere effektiv arbejdskraft.
Sebastian Boring, lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, gør dog opmærksom på, at der også er en etisk skyggeside ved resultaterne. Han har ikke selv deltaget i det nye studie.
Læs også hos Videnskab.dk: Usikre mennesker bruger Facebook forkert
- Den viden, at det er let at skabe og overvåge en individuel digital profil, kan blive misbrugt. Man kunne for eksempel forestille sig, at forsikringsselskaber kunne benytte digital overvågning til at scanne for døgnrytmer, der så ud til at være forbundet med bestemte sygdomme. Et eksempel kunne være, hvis jeg gennem længere tid har arbejdet på en deadline og ikke fået så meget søvn, kunne det fejlagtigt blive opfattet som en søvnsygdom, med en forhøjet forsikringspræmie til følge, siger Sebastian Boring.