Svedige håndflader og bankende hjerte, når hende den søde nærmer sig, eller jobinterviews, som mest af alt føles som et politiforhør.
Det kan snart være slut for dem, som lider under for følelser såsom generthed eller angst. Forskere har nemlig fundet et stof, som produceres naturligt i kroppen under sex og under fødsel. Det skriver Daily Mail.
Stoffet, som er et naturligt hormon ved navn oxytocin, der udskilles i hjernen, bruges normalt til at hjælpe nybagte mødre med at binde sig følelsesmæssigt til deres barn. Kroppen udskiller det også under orgasmer, og det er kendt for at påvirke romantiske følelser i den varmere retning.
Mindsker angst og fobier
Nu ser det dog også ud til, at det kan yde hjælp til generte mennesker, da undersøgelser af stoffet har vist, at det kan mindske angst og afhjælpe forbier.
- Undersøgelser har vist, at oxytocin kan reducere angst i brugere. Det er et hormon, som påvirker den sociale kontakt mellem mennesker. Ydermere er det et meget sikkert produkt, som ikke har nogen bivirkninger, og som ikke er vanedannende, siger professor i hjernevidenskab på Claremont Graduate University i Californien Paul Zak, som har testet stoffet på flere hundrede patienter.
Lige nu kæmper flere forskere i både USA, Europa og Australien om at komme først med at udvikle produkter med stoffet - det skulle efter sigende blandet andet inkludere en næsespray.