Antallet af levende arter på vores klode er sådan cirka 1,75
millioner arter. Tror vi nok.
Det helt præcise tal får vi først omkring 2011, hvor verdens
forskere regner med at afslutte et enormt optællingsarbejde.
Selvom biologer i århundreder har gået naturvidenskabeligt
til værks i deres arbejde, har der aldrig eksisteret en komplet liste over
kendte arter. Men det skal der laves om på nu, så omkring 3.000 forskere over hele
verden har talt og lagt sammen de seneste seks år, og de har nu netop passeret én
million arter.
Listen skal inkludere alle verdens kendte levende
organismer. Det vil sige alt fra planter og dyr til bakterier og vira.
Man skal lige tage en dyb indånding, inden man udtaler
projektets title, some er The Integrated Taxonomic Information System-Species
2000 Catalog of Life.
Folkene bag den store optælling med det lange navn forventer,
at den færdige liste vil lette arbejdet for forskere overalt i verden. Det vil
blandt andet gøre det langt lettere at bestemme, om man har fundet en ny
dyreart.
- Uden denne liste er det lidt, som hvis man drev et
supermarked uden at have en liste over sine varer, siger Frank Bisby fra University
of Reading i England, der leder projektet, til Dicovery Channel.