Historien om »the missing link« eller på dansk ?det forsvundne led? mellem neandertalerne og det moderne menneske har givet mange forskere grå hår og søvnløse nætter. Hvordan kunne det lade sig gøre, at mennesket har forandret sig så radikalt så relativt sent i evolutionen?
Nu er svaret tilsyneladende kommet inden for rækkevidde. Forskere fra universitetet i Berkeley i Californien har nemlig fundet det specielle neandertaler-gen for første gang nogensinde. Som ved mange andre videnskabelige fund, var der en del tilfældigheder med i spillet. Det var nemlig ved undersøgelser af en lille del af en knogle, som i første omgang var blevet ignoreret af forskerne, at fundet skete.
»Denne opdagelse vil være som en DNA-tidsmaskine, der kan fortælle os om biologien og andre sider af neandertalerne, som vi ellers aldrig kunne have fået fat i,« siger gen-eksperten Edward Rubin fra Lawrence Berkeley National Laboratory i Berkeley.
Den lille neandertaler-knogle er 38.000 år gammel og blev fundet i en grotte i Kroatien.