Hvis edderkoppespind herhjemme giver dig myrekryb, så skal du ikke læse videre.
Forskere har nemlig fundet en edderkop, der laver verdens længste edderkoppespind.
Edderkoppen - og dens spind - er fundet på Madagascar i det Indiske Ocean ud for det sydøstlige Afrika.
Det skriver BBC.
Det er 25 meter langt, og edderkoppen spinder det typisk hen over en flod, fra bred til bred.
Det er også årsagen til, at forskerne har døbt den nyligt fundne edderkop Darwins bred-edderkop.
Spindet er så stort, at det kan fange op mod 30 insekter på en gang.
Det er dog også en bred-edderkop, der har lavet det største spind, der nogensinde er dokumenteret - det måler 2,8 kvadratmeter.
Forskernes fund er beskrevet i the Journal of Arachnology.
"Nogle af spindene er, ud fra den viden vi har, de største spind, der nogensinde er dokumenteret," siger en af forskerne i magasinet ifølge BBC.
Nu er forskerne i gang med at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre, at edderkopperne spinder deres spind fra den ene side af en flod til en anden.