»To hoveder tænker bedre end et,« vil mange måske sige på et eller andet tidspunkt. Nu har forskere fundet fossilet i Kina af et krybdyr, som måske levede op til den tanke. Krybdyret, som levede på dinosaurenes tid, havde nemlig to hoveder i stedet for et. Og det er første nogensinde, at man har fundet sådan et krybdyr-fossil.
»Efter min overbevisning er det den eneste gang, at et fossil med rygvirvel, som har denne form for mutation,« siger dr. Eric Buffetaut fra Centre National de la Recherche Scientifique i Paris ifølge BBC.
Krybdyret var en del af Choristoderan-familien, som var ret almindelig i det nordlige Kina for omkring 144 til 65 millioner år siden. Dyret var relativt ungt, da det døde. Men var det to-hovedet dyr blevet voksent, så ville det have været cirka en meter lang.
Det er meget sjældent, at man finder to-hovedede dyr. I historisk tid har man fundet cirka 400 eksempler på to-hovedede slanger.