Festglade unge, farverige piller og pludselig død.
De fleste forbinder stoffet ecstasy med unge, der tager forbudte piller, går amok til techno-fester og risikerer, at kroppen koger over i en vanvittig rus. Men snart kan ecstasy være et vidundermiddel, som kurerer folks ellers uhelbredelige traumer.
Forskere eksperimenterer med at give ecstasy til mennesker, som intet andet har virket på – og på nogle af dem virker ecstasy.
»Rent kemisk har ecstasy nogle af de samme virkninger på hjernen som lykkepiller, bare mange gange stærkere,« forklarer den danske hjerneforsker David Erritzøe fra Rigshospitalet.
En af deltagerne i de amerikanske forsøg er kvinden Donna Kilgore. En enkelt ecstasy-pille fik hende til at vende tilbage til livet.
Efterhånden som pillen begyndte at virke, begyndte hun at grine for første gang i flere år. Al nervøsitet smeltede væk, og hun kunne tænke klart over sine ubehagelige følelser. Sådan fortæller 39-årige Donna Kilgore til den britiske avis The Times om sin første oplevelse med ecstasy.
Indtil da havde hun ikke været i stand til at føle noget som helst i 10 år. Angsten lammede hende. Hun var så bange, at hun ikke kunne køre over en bro af skræk for at dø. Hun vekslede mellem vildt raseri og stum lammelse.
Vanvittig angst
Donna Kilgore anede ikke, at hun led af post traumatisk stress syndrom, PTSD – en psykisk lidelse, der kan ramme folk, som har været ude for en meget voldsom oplevelse. Og endnu mindre vidste hun, at hun ville blive den første forsøgsperson i et banebrydende amerikansk eksperiment med ecstasy som lægemiddel.
Tilbage i 1993 blev Donna Kilgore brutalt voldtaget. En aften bankede en fremmed mand på, og da hun åbnede døren, lukkede hun angsten ind i sit liv. En fremmed mand tvang sig vej ind i huset og voldtog hende under trusler om, at han havde en pistol i jakkelommen.
Først fire år efter voldtægten kom reaktionen for alvor. Hun begyndte at få voldsomme raserianfald, uforklarlige smerter og vanvittig angst. Hun fandt trøst i alkohol og tilfældige mænd. Psykiaterne forsøgte alle slags lykkepiller, medicinalindustrien kunne byde på, men lige meget hjalp det.
Vendepunktet kom først i 2004. En psykiater fandt ud af, at hun led af PTSD. Psykiateren var netop ved at indlede det første forsøg med ecstasy, og Donna Kilgore sagde ja til at være den første forsøgsperson.
»Det var, som om jeg vågnede,« siger Donna Kilgore.
Pludselig kunne hun se sin frygt i øjnene, udtrykke sin kærlighed til familien og tale om sine følelser. Siden begyndte hun langsomt at klare sig bedre på jobbet, i sit nye ægteskab og med sine børn.
»Jeg følte for første gang håb,« siger Donna Kilgore til The Times.
Danske forsøg
I Danmark er læge og hjerneforsker David Erritzøe i gang med et større projekt på Rigshospitalet i København, hvor han ved brug af blandt andet billeddannelse af hjernen undersøger unge mennesker, der bruger festnarko som ecstasy.
»Ecstasys kemiske hovedvirkning på hjernen svarer til et ekstremt potent antidepressivt middel. Serotonin og dopamin vælter ud mellem hjernecellerne – det er de stoffer, som giver en følelse af glæde og lykke. Men med ecstasy udtømmer man for en periode nærmest al serotoninen i hjernen på én gang, og virkningen er flygtig. Hjernen får et kæmpe boost af signalstoffer, men i dagene efter er der til gengæld blandt andet mindre serotonin til rådighed,« siger David Erritzøe. De unge, der kommer hos David Erritzøe, beskriver, at en af stoffets positive virkninger er, at det giver dem en stærk lykkefølelse, og at de kommer i bedre kontakt med deres følelser.
Det er disse egenskaber, som de udenlandske forskere mener kan gavne folk med PSTD, så de åbner sig, og samtaleterapi begynder at virke.
»Ideen er, at båndet mellem psykoterapeuten og patienten bliver knyttet stærkere og hurtigere. Ellers kan det godt tage lang tid at få en alliance. Forsøgslederne mener, at man kan speede processen kraftigt op ved at give ecstasy i doser, som svarer til dem, som nogle unge tager, når de går i byen,« siger David Erritzøe.
Usikker fremtid
Selv er han langt mere forsigtig med at udråbe ecstasy til mirakelmiddel.
»Hvis man bruger det helt kontrolleret som støtte til psykoterapi ved helt afgrænsede psykiatriske problemstillinger, kan jeg ikke udelukke, at stoffet kan have en fremtid som lægemiddel. Men ud fra min viden om ecstasy, så må man have en sund skepsis. Vi har masser af dokumentation for, at folk, som indtager ecstasy, bliver triste i dagene efter. Det giver en risiko for at forstærke de symptomer, folk allerede har,« siger læge og hjerneforsker David Erritzøe.
Han påpeger, at det desuden ikke er alle ecstasy-brugere, der får en positiv oplevelse, mens rusen står på. Det hænder, at folk i stedet for euforien oplever eksempelvis angstfænomener.
Indtil videre er det usikkert, om ecstasy ender på apotekernes hylder, eller om det forbliver på politiets liste over forbudte stoffer.
»Man ved, at stoffet forstyrrer reguleringen af kropstemperaturen og i sjældne tilfælde fører til alvorlige forgiftninger. I nogle dyreforsøg har det vist sig at være skadeligt for hjerneceller. Det kan på ingen måde anbefales, at folk medicinerer sig selv ved eksempelvis depression. Det er slet ikke undersøgt godt nok, det er for risikabelt,« siger læge og hjerneforsker David Erritzøe fra Rigshospitalet.