Præsident Donald Trumps melding på Twitter om, at det er på tide at anerkende Israels suverænitet over Golanhøjderne, markerer et historisk skifte i USA's udenrigspolitik i forhold til det omstridte område.
Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Helle Malmvig.
Også selv om meldingen egentlig ikke er så overraskende.
- Det er et kæmpe skifte i forhold til den formelle amerikanske politik lige siden 1967. Det er også et brud med andre allieredes linje og FN-resolutioner, siger Helle Malmvig.
- På den anden side har USA og Israel jo været meget nære allierede i årevis, og med Trump-administrationen har der ikke været nogen tvivl om, hvordan USA har stået i forhold til Israel.
Her henviser Diis-forskeren blandt andet til, at USA's præsident brød med årtiers politik og anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad i 2017.
På samme måde er det strategisk vigtige bjergområde Golanhøjderne et stridspunkt, der rækker årtier tilbage.
Under Seksdageskrigen i 1967 flygtede størstedelen af den arabiske befolkning.
Siden da har Israel holdt Golanhøjderne besat, og i 1981 besluttede israelerne at annektere området.
FN's Sikkerhedsråd støtter dog Syriens ret til højderne, hvilket blandt andet blev bekræftet i 2016.
I regionen er det politiske billede blevet mere broget, og derfor vil landene omkring få sværere ved at nå til enighed om en skarp fordømmelse, spår Helle Malmvig.
- Hvis det har var sket for 15-20 år siden, så havde det vakt et kæmpe ramaskrig hos alle lande i regionen over en bred kam. Det tror jeg slet ikke, at det vil gøre på samme måde i dag, siger hun.
Forskeren ser, at Israel "har nærmet sig flere af Golfstaterne", hvor man nu ser en fælles fjende i Iran.
- Den arabiske verden er blevet mere delt, så derfor vil vi heller ikke se nogle kæmpe udmeldinger, siger Helle Malmvig.
Lektor ved Aalborg Universitets Institut for Kultur og Globale Studier Søren Schmidt mener, at udmeldingen underminerer USA’s troværdighed som international aftalepartner.
- Det ligger i virkeligheden i forlængelse af det, man har oplevet på flere andre områder, for eksempel klimaaftalen og Iran-aftalen. Nu ser man det så også i forhold til FN-traktaten, som USA jo også er underskriver af, siger han.
- Hvad man end laver af aftaler med USA, er det under Trump blevet sådan, at det spiller ingen rolle.
Også i forhold til folkeretten ser lektoren udmeldingen som særdeles problematisk.
- Det er ifølge FN-traktaten forbudt at erhverve territorium i forbindelse med krig. Det er så det, Trump vælger at se stort på i forhold til Israel, siger han.
Begge forskere mener, at fred mellem Syrien og Israel har lange udsigter efter dagens udmelding.
Derudover mener de, at USA’s rolle som mulig mægler i Mellemøsten bliver svær at forene med de senere års amerikanske politik i regionen.
/ritzau/