Fremover bliver de fleste danskeres mobilnetværk kontrolleret fra Rumænien.
TDC sender sit operationscenter fra Frederiksberg til Bukarest med udgangen af august, og konkurrenterne Telenor og Telias fælles mobilnet bliver allerede overvåget fra et center i det østeuropæiske land.
Men det halter alvorligt med retssikkerheden og tilsynet med efterretningstjenesterne i Rumænien, fortæller flere eksperter til Politiken.
Fra operationscentrene er det blandt andet muligt at overvåge, hvor en dansk mobiltelefon befinder sig. De oplysninger får rumænske efterretningsagenter mulighed for at afkræve fremover.
Det vurderer Lavinia Stan, som forsker i Rumæniens overgang til demokrati ved St. Francis Xavier Universitet i Canada.
- Min vurdering er, at de rumænske efterretningstjenester med loven i hånden kan få adgang til hvilken som helst information, det danske selskab placerer i Rumænien.
- Den bedste beskyttelse, forbrugerne har, er rumænske myndigheders frygt for at lægge sig ud med Danmark, siger Lavinia Stan til Politiken.
Hun er medforfatter til en forskningsartikel fra 2018, hvor en række sager om korruption, afpresning og magtmisbrug begået af Rumæniens efterretningstjenester bliver gennemgået.
Det er ifølge Politikens oplysninger ikke muligt at aflytte telefonsamtaler eller se indholdet i sms’er eller internettrafik fra TDC’s nye center i Rumænien.
Det er dog muligt at indsamle metadata, der eksempelvis handler om, hvilket nummer en mobiltelefon ringer til, hvornår og hvorfra.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.