En skolelukning er ikke kun en skolelukning. Skolen er et symbol, og når den lukker, bliver den et symptom på undergang.
Det siger professor Johs. Nørregaard Frandsen, Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet.
- Skolen er en sidste markering af, at der er et samfund. Og der går en slags nederlagstænkning i gang, når skolen lukker. Skolen ses ofte som det centrale bindemiddel. Den sidste instans, der holder samfundet sammen, siger han.
Hver sjette folkeskole er siden 2007 enten nedlagt eller lagt sammen med en større skole, og udviklingen fortsætter i det kommende år, skriver Jyllands-Posten.
Næsten hver anden kommune - helt præcist 43 procent - regner med at reducere antallet af skoler yderligere, og i alt henter kommunerne 400 millioner kroner i 2013 på mere effektiv skoledrift, viser en analyse af de kommunale budgetter fra kommuneforeningen KL.
Kommunalreformen spiller en rolle i udviklingen med skolesammenlægninger og flytning af administration, mener Johs. Nørregaard Frandsen.
- En ting er landsbyer, der har det hårdt. Der er også mindre mellembyer, der mister funktioner. Det er en kæmpe bevægelse, der har været i gang i de sidste 20 til 30 år. Skolen er en lille del af den proces, siger han.
Også Carsten Abild, formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, frygter for landsbysamfundene, hvis kommunerne i 2013 fortsætter med at lukke de små skoler.
- Vi får ikke ressourcestærke børnefamilier til at flytte på landet, hvis der ikke er en skole, siger han.
Ifølge Carsten Abild stikker kommunerne sig selv blår i øjnene, hvis de tror, at lukningen af små skoler i landsbyerne giver store besparelser.
Mange steder vil det blot føre til, at forældrene opretter friskoler i stedet, og så forsvinder besparelsen.
- Krumtappen i livet på landet er skolen, og hvis folkeskolen forsvinder, kommer der heldigvis mange friskoler, og dem er vi lige så glade ved som folkeskolen, siger formanden for Landsbyerne i Danmark.
/ritzau/