Irans udenrigsminister har sagt søndag, at der inden for en dag eller to kan blive valgt en ny øverste leder efter drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.
Det kan indikere, at dem, der skal udpege den nye leder, er relativt enige om, hvem det skal være.
Det vurderer Helle Malmvig, som er seniorforsker med fokus på Mellemøsten ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
- Der er forlydender om, at Khamenei lavede en liste med mulige kandidater, og at man har den at diskutere ud fra, siger seniorforskeren.
Israel indledte i samarbejde med USA lørdag morgen et storstilet luftangreb på Iran. Senere blev det bekræftet på iransk stats-tv, at ayatollah Ali Khamenei var blevet dræbt i et angreb.
Efter drabet er der udpeget et ledelsesråd, som udgør landets øverste ledelse, indtil en ny øverste leder er valgt.
Rådet består af Irans præsident, Masoud Pezeshkian, lederen af det iranske retssystem, Gholam-Hossein Mohseni-Ejei, og Alireza Arafi, som er medlem af det magtfulde religiøse Vogternes Råd.
Helle Malmvig forklarer, at det ud over ledelsesrådet og Vogternes Råd er et såkaldt ekspertråd bestående af 88 eksperter, der - i henhold til landets forfatning - skal udpege den nye leder.
- Når flere råd og så mange mennesker er involveret, er det forskellige fraktioner i Irans politiske, statslige og religiøse system, som skal blive enige, siger hun og fortsætter:
- Og nogle gange har vi det med at tale om Iran, som om at det var en enhed. Men der er rivaliserende fraktioner og et helt system, der er bygget op om, at man holder hinanden i skak.
Når det handler om, hvem der kan blive udpeget til at efterfølge Khamenei, er en række kandidater blevet nævnt. Heriblandt er Khameneis søn, Mojtaba Khamenei, og den tidligere leder Ruhollah Khomeinis barnebarn Hassan Khomeini.
Men det er ikke givet, at nogen af dem er seriøse kandidater, vurderer Helle Malmvig.
For hvis Iran vil indgå en aftale om landets atomprogram med USA, kan det med amerikanske øjne se særdeles negativt ud, at man udpeger Khameneis søn.
- Hassan Khomeini bliver set som en, der er uden for systemet, men som kan få legitimitet af, at hans bedstefar havde så meget karisma og stod i front i den islamiske revolution.
- Men det er ikke sikkert, at man tør at vælge en person, der er så meget uden for systemet, som han er, og endda er associeret med det nuværende styre, siger Helle Malmvig.
Ali Khamenei blev udpeget som Irans øverste leder i 1989, og han var den anden leder i præstestyrets 47-årige historie.
/ritzau/