Som en perlekæde, der går itu, forlader britiske ministre regeringen i utilfredshed over udkastet til en aftale for briternes udtræden af EU.
Spoler man tilbage til dag et, kan briterne da heller ikke være tilfreds med udkastet, som blev indgået onsdag aften. Det mener professor Rebecca Adler-Nissen, der blandt andet forsker i EU-politik.
I slutspurten er der dog indført nogle mindre imødekommelser i udkastet på 585 sider, vurderer hun.
- Hele forløbet viser, hvor svag en forhandlingsposition briterne har haft, for det er meget lidt, de kunne komme igennem med på substansen.
- De får nogle lidt blødere landinger, det er først og fremmest symbolsk, men det er måske det, der skal til i slutfasen. Man har løst mange problemer de sidste timer ved bare at tage svære emner ud og udskyde dem, siger hun.
Hele fire ministre eller viceministre har meddelt deres afgang fra premierminister Theresa Mays regering i kølvandet på udkastet, som det britiske kabinet nikkede til onsdag aften.
Blandt dem er den britiske minister for brexit, Dominic Raab. Det er anden gang i år, at en brexitminister forlader Mays regering.
Det mest omstridte element i brexitudkastet er den såkaldte backstop-plan, der handler om, at Storbritannien bliver i en toldunion med EU, indtil en handelsaftale er på plads.
Hun peger særligt på fire områder, hvor briterne har fået noget, der minder om indrømmelser.
Eksempelvis er der indsat nogle blødere formuleringer om, hvornår ting skal afgøres ved EU-Domstolen. For eksempel hvis parterne er uenige om overgangsperioden eller ved et backstop-problem.
- For det andet har man skrevet om, at man godt kan forlænge overgangsperioden. Med andre ord bliver man mere fleksibel på tiden, så man kan nå at forhandle frihandelsaftalen og kan ordne andre uenigheder.
- For det tredje har man skrevet nogle af de mest kontroversielle emner delvist ud af selve skilsmisseaftalen. Som for eksempel fiskeri, som hele tiden har været et stort problembarn, det løser man separat.
- For det fjerde har man formuleret nogle supplerende sætninger om, at Storbritanniens territorielle integritet skal respekteres. Og det har man gjort for at tilfredsstille unionisterne i Nordirland, som frygter, at de får en helt anden status end resten af Storbritannien, siger hun.
/ritzau/