Ritzau
Opdateret kl. 06:30
Radio24Syv-chefredaktør Jørgen Ramskov proklamerede, at han ville sælge sine aktier, hvis de stod i et "meningsmålingsselskab".
Søs Marie Serup, der er politisk kommentator og tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, skrev muntert, at hun ville slå op med "oldtidsfundet" meningsmålinger og i stedet flytte sammen med sin "mavefornemmelse".
Årsagen til meldingerne var den overraskende valgsejr til republikaneren Donald Trump ved det amerikanske præsidentvalg i november.
I lighed med Dansk Folkeparti, der sidste år voksede sig langt større, end meningsmålingerne forudså, sendte byggematadorens sejr branchen for politiske spådomme til tælling.
Men ifølge en dansk valgforsker er det for tidligt at afskrive meningsmålinger som nytteløse oldtidsfund, det skriver Kristeligt Dagblad torsdag.
Martin Vinæs Larsen, der er ph.d.-stipendiat ved institut for statskundskab på Københavns Universitet har netop publiceret arbejdspapiret "Gennemsnit af meningsmålinger forudser valgresultat".
Konklusionen er, som titlen antyder, at målingerne i en dansk kontekst "giver et godt billede af valgresultatet".
Martin Vinæs Larsen har sammenlignet et gennemsnit af danske meningsmålinger med de faktiske valgresultater fra folketingsvalget i 1990 og i 2015.
Når det gælder de enkelte partiers tilslutning rammer halvdelen af alle målinger under 0,4 procentpoint skævt i forhold til valgresultatet.
Det er ifølge valgforskeren "rigtig godt". Men fordi målingerne nogle gange går mere galt i byen er den gennemsnitlige afvigelse fra valgresultatet på 0,7 procent.
Helt galt gik det i 1998, da meningsmålingerne i gennemsnit undervurderede Poul Nyrup Rasmussens socialdemokrati med over fire procentpoint. Dermed forudså målinger, at statsministeren efter valget ville hedde Uffe Ellemann-Jensen (V). Sådan gik det som bekendt ikke.
/ritzau/