En asylansøger, der ankommer til Danmark, skal registreres og have taget sit fingeraftryk, og så skal personens asylansøgning behandles.

Reglerne i den såkaldte Dublinforordning er sådan set klare nok. Men hvis en asylansøger nægter at lade sig registrere og klart tilkendegiver et ønske om at komme videre, bliver det mere kompliceret.

Ifølge Gerd Battrup, lektor ved Center for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet, har reglerne i Dublinforordningen ikke taget højde for en situation som nu, hvor flygtninge ankommer til Danmark med det formål at komme videre til Sverige.

Hun vurderer ikke, at politiet gør noget forkert ved ikke at tilbageholde flygtningene.

- Så må det være op til Sverige at sende dem tilbage til Danmark, hvis Sverige mener, at det er Danmark, der skulle have behandlet dem, siger hun.

Hendes vurdering er, at reglerne ikke kræver, at politiet med magt skal tilbageholde asylansøgerne.

- Jeg tror, vi er ude i en situation, som der ikke er taget højde for i reglerne - en nødsituation. Hvis de vil til Sverige, så er det sådan, det er.

Flygtningene er kommet til Danmark via Tyskland efter at have opholdt sig i Ungarn. Her kan de ikke sendes tilbage til, da Ungarn ikke vil tage imod dem.

- Vi har tidligere afgørelser, der siger, at man ikke kan sende flygtninge tilbage igen til lande, der ikke har kapacitet til at modtage dem, forklarer hun.

- Med udgangspunkt i de afgørelser vil jeg sige, at Danmark skal begynde at sagsbehandle.

Selvom systemet baseret på Dublinforordningen ikke ligefrem kører som i olie for tiden, mener Gerd Battrup slet ikke, at man kan tale om, at Schengen er brudt sammen.

- Det er helt, helt hysterisk. Vi har oplevet meget, meget voldsommere flygtningesituationer før, siger hun.

- Borgerkrige, voldsomme krige og udryddelser er ikke noget, der foregår under ordnede forhold, og så må man finde ud af at løse det, som man kan.

- Vi har Dublinforordningen, men når Ungarn ikke vil tage dem, står Ungarns nabolande med et konkret problem, konstaterer forskeren.