Hvis Ukraine bliver kandidatland i EU, vil der gå mindst et årti, før landet bliver fuldgyldigt medlem.
Det siger Lars Johannsen, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.
Hans vurdering kommer, efter at EU-Kommissionen fredag har indstillet Ukraine til at blive kandidatland. Mange EU-lande, herunder Danmark, har allerede meldt, at de støtter indstillingen.
Det betyder dog ikke, at Ukraine er tæt på at blive en del af EU, siger Lars Johannsen.
- Der går lang tid, før Ukraine bliver medlem. Inden for 10 år er det ikke realistisk.
- Landet står over for nogle meget store udfordringer med korruption og en økonomi i krise.
- Det bliver rigtigt dyrt at skulle genopbygge landets infrastruktur. Og noget af det, der er mest vanskeligt, er at opbygge en stat, der er fri for korruption, siger Lars Johannsen.
Det er dog ikke umuligt, mener lektoren, der forsker i demokratisering og korruption, blandt andet i de tidligere sovjetstater.
Han nævner Estland som eksempel på et land, som faktisk kar formået at få bugt med en stor del af korruptionen.
- Da de blev selvstændige, fik de italesat problemet som noget fremmed, der var kommet med Sovjetunionen. Så kunne man slå en streg over fortiden og få en frisk start, siger Lars Johannsen.
Det samme kan blive tilfældet i Ukraine, siger han, især med europæisk hjælp.
Det krigsramte land vil også have brug for en økonomisk håndsrækning af de helt store. Og det er EU-landene med på, siger Lars Johannsen.
I hvert fald indtil landene skal blive enige om, hvor pengene skal komme fra.
- Der kommer til at komme en intern fordelingskonflikt om, hvem der skal komme med de her penge.
- Skal de være helt friske, eller vil man for eksempel tage nogle fra Polen og Ungarn, som modtager mange penge fra EU. Det kan komme til at tage tid at finde til enighed, siger Lars Johannsen.
Han mener dog overordnet, at der i EU er stor politisk vilje til at hjælpe Ukraine.
EU-medlemskab har givet anledning til konflikter i Ukraine i en længere årrække.
Landet er delt i to, og mange er således uenige i, at et tættere forhold til EU er det rigtige for Ukraine.
Uenigheden førte til en revolution i 2013, som anses for at være forløber til den aktuelle krig.
Daværende præsident Viktor Janukovitj afviste i sidste øjeblik en EU-aftale og vendte i stedet fokus mod Rusland. Han blev siden afsat.
/ritzau/